Blokdage i engelsk

Af Anne Brockdorff Pedersen, Tornbjerg Gymnasium

For nylig blev jeg bedt om at sige noget om blokdage på et jysk gymnasium, men jeg måtte takke nej, for mødet faldt på min mandagsblok! - Og det er svært at være væk på en blok, når det betyder, at en kollega skal overtage med kort varsel.

På Tornbjerg Gymnasium har vi nu haft blokdage 13 år. På pædagogisk rådsmødet før sommerferien har de været diskussionspunkt hvert år med efterfølgende afstemning og vedtagelse, indtil i år hvor vi lader ordningen køre. Diskussionen viser hver gang, at nogle fag har glæde af blokdage, og andre fag spilder tiden.

Tilrettelæggelse

Vi har to slags blokdage: en mandagsblok på 4 + 3 timer (oftest 2 fag) og en torsdagsblok på 7 timer (1 fag). Blokdagene lægges med en mandags- og en torsdags-blok hver måned - dog ikke inden for samme uge - i 7 måneder (september-april, excl. december). At den 26/8 består af mandags 4. time og mandags 6. time vil sige, at klassens normale 4. time den dag råder over 4 timer fra 8 - 11.40, og at klassens normale 6. time den dag råder over 3 timer fra 12.20 til 14.50. På de udvalgte torsdage har det pågældende fag alle 7 timer. En datoliste med angivelse af, hvornår hvilke blokke falder, uddeles på første skoledag efter ferien, så man er varslet i god tid.

Man kan til en vis grad undgå blokdage ved at ønske en skemafri dag mandag eller torsdag - men da valgfag ligger fast i skemaet, er det kun fællesfagslærere, der reelt har denne mulighed. Mange engelsklærere ønsker en skemafri torsdag; kun 4 ud af 11 engelsklærere underviste i engelsk på torsdage i 1995/96 på Tornbjerg Gymnasium.

De tunge 7-timers blokke ...

Ideen med en blokdag er, at lærere og elever får mulighed for at koncentrere sig om et emne i længere, sammenhængende tid uden afbræk. Det er spændende og anstrengende, fordi det er anderledes end det, vi er vant til. Eleverne forventer ,noget andet" - helst uden for skolen - og lærerne vil også gerne prøve noget nyt: men hvad og hvordan? Allerede her er mulighederne for de enkelte fag meget forskellige: historie, dansk, billedkunst og naturvidenskaberne har et væld af ekskursionsmål, lige meget hvor i landet gymnasiet befinder sig, men engelsklæreren kan i bedste fald finde hen til den stedlige biograf og se en engelsksproget film med klassen! En del fag har mulighed for at skifte mellem teori og praksis som f.eks. fysik, kemi, biologi og billedkunst, hvor engelsk er teoretisk arbejde alene. Kort sagt, det er svært at være kreativ og faglig relevant samtidig i et sprogfag i 7 timer. Man kan selvfølgelig slå sig til tåls med en dag bestående af 7 enkelttimer og lade som om, man lægger sit forløb, der normalt varer 14 dage, på en dag: lidt grammatik, en oversættelse leveres tilbage i rettet stand og gennemgås, og afsluttende en novelle i 3 bidder. For det første vil eleverne synes, det er meget lidt kreativt, og for det andet vil man hurtigt opdage, at eleverne ikke forbereder sig til 7 x 45 min., fordi "det er for meget", så det kan blive en tung omgang. Desuden er opsplitningen jo heller ikke meningen med blokdagene. Som lærer i et sprogfag finder man så en modus, som er bestemt af hensynet til det sammenhængende og fordybelsen og til det praktiske. Hvis man skal vise en Shakespearefilm på 3 timer eller have en skuespiller til at fortælle om mundtlig fremstilling, eller ønsker, at eleverne afløser en skriftlig opgave ved at skrive den i timerne, så vælger man sin blokdag og arbejder videre med samme emne i de resterende timer, så godt som det er muligt.

Når mange fremmedsprogslærere på Tornbjerg Gymnasium ønsker 7-timers blokdagene langt væk, er grunden dels det iboende krav om kreativitet, som sjældent kan opfyldes på tilfredsstillende vis og den deraf udløste ekstra forberedelse for dog at finde noget, som giver en sammenhængende mening - og dels elevernes manglende evne til at klare 7 timer med et fremmedsprog. Kun de færreste elever magter at tale og/eller høre engelsk i mere end 4 timer, resten bliver udmattede. Koncentreret arbejde med sproget, aktivt eller passivt, kan højst foregå i 4-5 timer; de øvrige 2-3 timer skal bruges til rekreation under en helst relevant form i forhold til dagens emne. Jeg har oplevet en højniveau-klasse i engelsk, som efter at have arbejdet med oplæg til en film, set filmen og dernæst påbegyndt en diskussion, slog over i tysk og fransk af bare træthed!

Jeg oplever, at der i ethvert 7 timers forløb er en spildtid på 2-3 timer, som skal slæbes igennem af læreren - og det er surt! men selvfølgelig ikke umuligt. jeg har en franskkollega, som gennemgik Provence på en blokdag og lavede et traktement bestående af Provence-specialiteter som rekreationstime; et initiativ man må tage hatten af for!

Jeg synes, engelsklærere (og andre sproglærere) betaler dyrt for de lange blokdage: forberedelsesarbejdet er stort med meget lidt spillerum, eleverne kræver mere opmærksomhed i sprogfagene end i mange andre fag, og elevernes udbytte står ikke i forhold til lærernes store indsats. Jeg skal en passant nævne, at jeg har haft adskillige blokdage i dansk, hvor balancen mellem indsats og udbytte er langt rimeligere, og hvor elevernes "naturlige" træthed som vanligt sætter ind i 7. time.

... og de håndterlige 4 + 3 -timers blokke!

Som det fremgår af ovenstående, synes jeg, de korte blokdage dækker det behov, man har som engelsklærer for at kunne se en film med klassen, inddrage andre undervisere eller arbejde i dybden med en tekst eller et grammatisk spørgsmål. Forarbejdet er overkommeligt, mulighederne lige så mange som på de lange blokdage, og eleverne bliver ikke så trætte. Jeg har meget glæde af de korte blokke, hvor også tværfagligt arbejde er en mulighed, fordi to fag deler dagen og derfor kan danne et team. Selv efter en 4-timers blok med spansk er eleverne kvikke nok til at fortsætte med engelsk. Skiftet af lærer og synsvinkel er vigtigt fornyende.

Om pædagogik og blokdage

Der er opstået en tendens i gymnasiet til, at alle nye påfund i pædagogikkens navn er vidunderlige og absolut må fastholdes trods utrolige omkostninger for lærerstaben og minimalt udbytte for eleverne. Man kan læse mange tendentiøse artikler om de vidunderlige blokdage, som er fremtiden! Den sidste artikel, jeg læste, stod i UV-information, hvor det fremgik indirekte, at:

1) ikke alle fag har glæde af blokdage,

2) eleverne først og fremmest ser blokdage som et afbræk af rutinen - altså ikke som en sammenhængende helhed,

3) de lærere der ikke synes om nyskabelsen bare er for gamle!

Alligevel var artiklens klare budskab, at man skulle gå hen og gøre ligeså!

Jeg håber, at vi snart slipper af med de lange blokdage på Tornbjerg Gymnasium af hensyn til de fag, hvor eleverne lærer bedst i små og hyppige bidder. Og lad os beholde de korte; og de fag, der ønsker en 7-timers dag, kan så kombinere 4 + 3 timer på samme dag (altså en skemalagt dobbelttime omkring frokostpausen).

Jeg har slutteligt vedhæftet nogle eksempler på de mere vellykkede blokdage, jeg har haft i engelsk. Man kan sikkert genkende de indbyggede rekreationstimer.

7 timer - november:

3.gs (start af forløb)

Shakespeare, Hamlet.

Lektie.- Materiale om Shakespeare, hans teater, og overtro på den tid - delt ud i kopi. Udvalgte scener fra 1. akt af Hamlet.

l. Gennemgang af det uddelte materiale om Shakespeare og hans tid.

2. Dramatisering af dele af scene 1, akt 1 med hensyntagen til de forhold, man havde på Shakespeares tid.

3. Samme scene vist i BBC's og Zeffirellis filmversion.

4. Gruppearbejde over de forskellige tolkninger.

5. Evaluering; ny lektie forberedes.

7 timer - april:

2.gs eller 2.gm (sidst i forløb)

Digte.

Lektie.- 4 digte om at skrive digte (intensivt læst). Et digt forfattet af den enkelte elev på engelsk.

 1.      Gennemgang af de 4 digte i klassen kombineret med en løbende diskussion om digteprocessen som læser og skribent.

2.      Eleverne læser egne digte op for klassen. Der snakkes billedsprog og rim/rytme især. "Værkerne" hænges op på opslagstavlen.

3.      Evaluering; ordleg (f.eks. i form af Concrete Poetry).

7 timer - marts:

3.gs (eksamensforberedelse)

Tema: Serial Killers.

Lektie: Repetition af Running Wild (s. 9-19), Gun Crazy og 14 Killed in Rambo Massacre. Hver elev forbereder et indlæg i en debat om, hvad der får et menneske til at blive serial killer.

1.      Grammar Chase: en konkurrence i beherskelse af engelsk grammatik med fine præmier til vinderholdet.

2.      Prøveeksamen. Prøve i ekstemporaltekster, spørgsmål i de forberedte tekster og evaluering.

3.      Avislæsning. Eleverne læste ugens engelske aviser. De skulle især koncentrere sig om `serial killers'.

4.      Diskussion om serial killers: årsager set i psykologisk og socialt perspektiv.

5.      I biografen, hvor vi så Finchers Seven.

3 timer - februar:

l.gs Oversættelse.

Lektie: Skriv en oversættelse og understreg de ord, du har fundet i en af dine ordbøger.

Arbejde med opslagsfejl. Introduktion til ADL og øvelser til denne.

4 timer - april:

2.gm

Oversættelse: Prøve i oversættelse. Oversættelsen rettet parvist i klassen. Øvelser i relevante grammatikafsnit.

4+3 - september:

2.gs engelsk og historie Nordirland.

Lektie: Kopieret materiale fra Newsweek, The Guardian, The Observer om optøjer i Londonderry.

Engelsk: Gennemgang af artikler kombineret med klip fra TV nyheder. Diskussion af problematikken og dilemmaet for det enkelte menneske

Historie: Historiske årsager til den optrapning af konflikten, der finder sted netop nu.