Anglo files # 123

04-03-2005

Redaktionel note:

I de senere år har især internationalisering og it været indsatsområderne i de gymnasiale uddannelser. Det er  for skolerne et stort, men spændende, arbejde at få dette integreret i den daglige undervisning – ikke mindst for engelskfaget.

                     I dette nummer af Anglo files har vi sat fokus på  forskellige internationale projekter og på den betydning, det engelske sprog har i denne sammenhæng. I hvor høj grad skal engelsk være en hjælpedisciplin, og i hvor høj grad er det andre kernefaglige områder i faget engelsk, der skal  indgå i initiativerne? Dette er et centralt spørgsmål, som alle engelsklærere må forholde sig til.

                      Det må konstateres ved gennemlæsning af bidragene i bladet, at engelsk som sprog bidrager meget til internationaliseringen som det lingua franca, det er. Der er spændende projekter med lande uden for Europa som f.eks. Sydafrika, Ghana og Canada, men der er også europæiske samarbejdsprojekter støttet af EU-midler – alle med engelsk som kommunikationssproget.

                      Traditionelt har gymnasiet arrangeret studieture til forskellige lande, hvor eleverne har arbejdet med kulturen i de lande, man besøgte, men i stigende grad er der blevet fokuseret på mere forpligtende former for samarbejde.

                      I bladet kan man se værdien i, at skolerne igennem længere tid er i stand til at fastholde kontakterne til udenlandske skoler. Hvis man ser på det arbejde, som f.eks. Nørresundby Gymnasium og Nordsjællands Grundskole og Gymnasium har udført for at udbygge kontakterne til ’deres’ lande, Sydafrika og Canada, så springer det i øjnene, at det daglige samarbejde ved hjælp af den moderne teknologi betyder et stort kvalitetsløft. At man kan holde regelmæssig kontakt betyder, at eleverne bedre får øje på de kvaliteter, andre lande kan byde på, så at eventuelle udvekslingsrejser kun bliver højdepunktet på arbejdet. Det væsentlige arbejde består i at kunne kommunikere både fagligt og personligt og derved opnå en reel indsigt i det fremmede lands kultur. Man bliver konfronteret med de realiteter, der er i de pågældende lande, uanset om der er tale om både hvide og sorte skoler i Sydafrika eller om en mere homogen skole i Canada.

                      Artiklen fra Nørresundby Gymnasium handler i øvrigt om det praktiske arbejde med at holde kontakten mellem Sydafrika og Danmark ved lige, men der er også en meget spændende præsentation af sydafrikanske forfattere og tekster lige til at anvende.

                      Espergærde Gymnasiums kontakt til Ghana demonstrerer, hvordan inspirerende ghanesiske gæstelærere har motiveret danske elever til at insistere på et besøg i Ghana, hvor de fik en forståelse for den afrikanske rigdom af kulturer og menneskelig livskraft, som står i skarp kontrast til det afrikanske kontinents ’dårlige presse’.

                      Building Bridges artiklerne handler om et Comenius projekt, hvor ni europæiske lande samarbejder om et demokratiprojekt med mange facetter, hvor der er arbejdet med emnet i mange fag. Meget af arbejdet foregår på nettet, men der er dog også adskillige face-to-face møder og konferencer – og af og til elevudveksling. Dette projekt bliver beskrevet både af en dansk og en tjekkisk gymnasielærer.

                      De to sidste omtalte internationale projekter er hovedsageligt net-baserede: Allerød Gymnasiums om the Transatlantic Slave Trade, og Nordsjællands Grundskole og Gymnasiums mangeårige samarbejde med Canada, hvis projekt nok er det, der mest anvender it og internettet.

                      Engelsk er vigtig i det internationale samarbejde, og Karen Lauridsen skriver i sin artikel om bl.a. sprogpolitik og ønsket om, at alle borgere i EU helst skal kunne mindst trek sprog. Hun kommer også ind på diskussionen om litteraturlæsningens fremtrædende position i gymnasiets engelskundervisning. Hun fremhæver, at andre kompetencer og færdigheder end den traditionelle litterære tekstlæsning og fortolkning bør udvikles.

                      Robert Phillipson og Klavs Odgaard Christensen skriver om sprogsituationen i Europa, dels i EU hvor udvidelsen med mange nye lande vil give oversættelsesproblemer i institutionerne og forårsage en yderligere hierarkisering af sprogene, og dels i Schweiz, hvor man ser en fredelig sameksistens mellem flere sprog  inden for samme stat i modsætning til den konfliktfyldte situation i Belgien og i Canada.

                      ’Phonology is a term for words that are pronounced the same way but spelled differently, e.g. sun-some, lock and luck’ citerer Sharon Millar en af sine elever for i sin artikel og nævner i samme åndedrag indførelsen af et sprogpas, som kunne tjene til at præcisere den enkeltes sprogkundskaber.

                      Anne Schjoldager tager en meget interessant diskussion op om brugen af oversættelse i engelskundervisningen. Er oversættelsesøvelser unødvendige eller direkte skadelige? Heldigvis er det ikke helt hendes konklusion, men der falder drøje hug af til den ’formorienterede’ oversættelse, hun foreslår en mere ’funktionel’ oversættelsesstrategi.

                      Tim Caudery afslutter sprogdiskussionen i dette nummer med en gennemgang af læsestrategier ’... , I can say that I feel that many Danes have a need for better reading skills in English, whether for higher education purposes, where on many courses students are required to read large amounts of text in English, or for work purposes, where English is increasingly the language of business and technical communication, or for leisure, where so much material that might interest people, both printed and electronic, is in English.’

                      Til slut vil redaktionen igen gøre opmærksom på web-udgaven af AngloFiles, som dels bringer nogle af artiklerne, og som vi også gerne vil udvikle til at være et sted, hvor man kan hente gloselister og andre praktiske oplysninger.

                      God fornøjelse.

af Elsebeth Gabel Austin  

Den nye opgave på B-niveau fra vintereksamen 2001/02

I november blev der afholdt vintereksamen for sprogligt højt niveau og for B-niveau. Godt 450 eksaminander skrev den nye opgave på B-niveau, og godt 65 eksaminander skrev opgaven på højt niveau sproglig linje.

Normalt er der ved vintereksamen flest eksaminander fra hf- og VUC-kurser. Det relativt lave antal eksaminander kan ikke ses som repræsentativt for niveauet. Når antallet af eksaminander denne gang i forhold til tidligere år var noget højere end normalt, skyldes det, at der (jf. ministeriets brev til skolerne) tidligere på efteråret var åbnet mulighed for, at elever, der ønskede at benytte sig af reglen om 2. prøveforsøg, kunne gå til vintereksamen.

Eftersom opgaven på B-niveau stadig er relativ ny for både elever og lærere, har jeg valgt undtagelsesvis her at sammenskrive censorernes tilbagemeldinger om opgaveforlægget og besvarelserne fra vintereksamen. Jeg vil desuden gøre opmærksom på, at alle skoler nu skulle have modtaget et eksemplar af eksamensopgaven, som jeg har udsendt sammen ministeriets nyhedsbrev først i februar, vedlagt et følgebrev.

Censorernes tilbagemeldinger om B-opgaven, vintereksamen

Det følgende er en kort opsummering af tilbagemeldingerne med vægt på den nye opgave på B-niveau. Censorerne har besvaret de samme spørgsmål, som jeg også beder censorer ved sommereksamen om at besvare.

Elevernes sprogbeherskelse i eksamensbesvarelserne fra vintereksamen har iflg. censorerne en tendens til at være ringere end ved sommereksamen. Ortografi og tegnsætning nævnes som to områder, der især giver meget store problemer. Desuden er eksaminandernes manglende korrekturlæsning et meget stort problem, ligesom deres manglende evne til korrekt at bruge elektronisk stavekontrol medvirker til mange fejl: "Man vælger for ukritisk blandt de alternativer, som stavekontrollen foreslår", og det giver ofte kommunikationsbrist.

Opgaven på B-niveau

Tekster:

Delprøve 1: "Racismens kultur"

Delprøve 2: "Justified and Ancient"

Delprøve 1: Resumeringsopgave

De fleste eksaminander klarer denne delprøve godt, men flere censorer skriver, at der er for mange besvarelser, der er alt for lange. Det skal indskærpes over for eleverne, at ordgrænsen på 200-300 ord skal tages alvorligt.

Nogle elever forfalder til at oversætte i stedet for at gengive teksten med egne ord. Ikke overraskende er det desuden i denne delprøve, at mange eksaminander afslører store staveproblemer i selv de almindeligste ord. En censor nævner i den forbindelse at en del af de dårlige stavere er "... ganske gode på det idiomatiske plan. De hører og taler meget engelsk, men kommer til kort syntaktisk og morfologisk, fordi de ikke genkender mønstrene i det skrevne sprog".

Til gengæld nævner en anden censor, at der er besvarelser, "... hvor del 1 er mere præcis i ortografien end del 2", hvilket netop tyder på, at eksaminanderne ikke forstår at vurdere stavekontrollens alternative forslag.

Delprøve 2: Essayopgave og oversættelse

Essayopgaven lykkes pænt for de fleste eksaminander. Det er dog ikke altid, at det lykkes at få alle pindene inddraget, ligesom citaterne heller ikke altid bliver anvendt på relevant vis.

En censor nævner, at det i nogle tilfælde fornemmes, at eleverne har haft svært ved at nå det hele inden for tidsrammerne: "Man kunne her spørge sig selv, om det er for sjældent, at vore elever får lejlighed til at læse uglosserede tekster og dermed ikke opnår en passende rutine med ordbogen til skade for læsehastigheden".

Oversættelsen klarer de fleste eksaminander godt, men censorerne nævner, at inversionen i den sidste sætning ("Først med indførelsen af ...") især voldte problemer. Selv om oversættelsen i langt de fleste tilfælde afspejlede niveauet i resten af besvarelsen nævner et par censorer eksempler, hvor oversættelsen var overraskende god sprogligt i forhold til resten af besvarelsen.

B-niveau: Opgaveforlæggenes egnethed

Her er der bred enighed om, at den danske tekst Racismens kultur var særdeles velegnet. En censor siger, at det er den bedste af slagsen indtil nu, da "... den har et klart fokus og derfor burde hjælpe eleverne med sorteringen"; en anden censor siger, at teksten "fungerede virkelig godt".

Den engelske tekst i delprøve 2, Justified and Ancient, får både ris og ros af censorerne:

"Universet er vanskeligt for de yngre eksaminander"; "Novellen fungerede tilfredsstillende, men heller ikke mere. På den ene side er den for lige til med temmelig stiliserede personer og verdener, på den anden side ligger den en (for)stor udfordring, navnlig i titlen".

Opsummerende karakteriseres begge tekster dog typisk som "særdeles velegnede tekstforlæg, der gav gode muligheder for at skille bukkene fra fårene" og "begge tekster kan beskrives som 'standardtekster' med klart formulerede temaer".

Censorerne er enige om, at oversættelsen var egnet for niveauet med relevante prøver, bortset fra den sidste sætning, der var svær for mange og måske lige svær nok for niveauet.

Pensumindberetninger

Skolerne skal inden 15. marts indsende pensumskemaer til godkendelse i ministeriet.

Hvis man er i tvivl om udfyldelsen af skemaerne, kan pensumvejledningerne for de individuelle niveauer hentes på nedenstående adresser:

gymnasiet: http://www.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/pensum/gym/gym.htm

hf: http://www.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/pensum/hf/hf.htm

Det er vigtigt at følge anvisningerne i disse vejledninger, og jeg vil i den forbindelse lige minde om følgende:

- at man skal ramme bekendtgørelsens sidetal for både læse- og eksamenspensum så præcist

   som muligt, bl.a. af hensyn til elevernes retssikkerhed

- at pensumskemaet skal udfyldes, så det er overskueligt samt let både at læse og forstå, da det er et

  offentligt dokument, som også skal kunne læses af personer, der ikke er indforståede 

- at 1. udgivelsesår skal anføres for alle tekster i læsepensum

- at man skal huske at angive genre for hver tekst i eksamenspensum (gym)

- at ved tekster fra elektroniske medier, herunder Internet, er kravene til tekstoplysninger de samme

  som ved trykte tekster

Jeg vil lige minde om, at Vejledningen for mundtlig studentereksamen i engelsk, der blev revideret i april 2000, kan hentes på adressen:

http://www.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/censor/mdt/en2000.htm

Kernefaglighed

Hæftet Kernefaglighed i engelsk udkom sidst i november, og blev sendt i fem eksemplarer til alle skoler. Flere skoler og kolleger har ønsket ekstra eksemplarer, og første oplag er således allerede brugt op. Der er netop blevet trykt et lille ekstra oplag, så interesserede kan stadig rekvirere ekstra eksemplarer til faggruppen.

Som opfølgning på hæftet har jeg i samarbejde med Fagligt Udvalg planlagt en række regionalmøder, hvor emnet skal være fokus på fagets kernefaglighed. Ved hvert møde vil jeg være til stede sammen med en eller to repræsentanter fra Fagligt Udvalg. Som oplægsholdere vil der være en eller to af hæftets bidragydere, så deltagerne får mulighed for at diskutere fagets kerne og fremtid i dette åbne forum.

Regionalmøderne vil blive eftermiddagsmøder fra kl. 13.00-ca.16.30. Der er planlagt to i foråret og tre i efteråret, og som afsluttende debatforum vil Engelsklærerforeningen i november invitere til en større konference om kernefaglighed i engelsk. De nærmere oplysninger om tid, sted og program for denne konference vil blive meddelt senere.

Alle skoler vil midt i februar have modtaget en invitation til regionalmøderne, hvoraf oplysninger om tid, sted, program og tilmelding vil fremgå. Disse oplysninger findes desuden også på den faglige hjemmeside.

Fagligt Udvalg og jeg håber, at så mange som muligt vil afse tid til at deltage i disse møder, da det er vigtigt at få en debat om vores fag, dets kerneområder og situation i fremtidens gymnasium og hf.